Loading...
Råd til tekstilpleje og vedligeholdelse2018-10-10T11:44:04+01:00

Råd til tekstilpleje og vedligeholdelse

Møbelstoffer findes i mange forskellige materialer. Derfor er det vigtigt at behandle møblerne på den rigtige måde. Følg altid producentens vejledning og råd til tekstilpleje og vedligeholdelse. I Leather Masters produktsortiment findes der blandt andet produkter til møbelrens og tekstil imprægnering. Herunder finder du vores generelle råd om pleje til stofmøbler.

Stoftyper

Stoftyper kan overordnet inddelses i to hovedkategorier:

Naturfibre og Kunstfibre

Naturfibrer er fra dyr og planter og omfatter blandt andet Bomuld, hør, silke og ren uld.
Af kunstfibrer kan viskose, polyamid og polyester nævnes.

De fleste møbelstoffer er en blanding af flere materialer. Det kan eksempelvis være blandet på følgende måde: 50% viskose, 30% polyester og 20% Hør.

De egenskaber man skal se efter, når vi køber stofmøbler, er Slidstyrke, lysægthed og pilingeffekt. Tag en snak med din møbelhandler om hvilken type stof, der opfylder netop dine behov.

Pleje af stof

Ved køb af nye stofmøbler anbefaler vi at købe et kit med rens og imprægnering.

Støvsug møblet regelmæssigt med blødt møbelmundstykke. Let snavs tørres af med en microfiberklud, som er opblødt i varmt vand, hårdt opvredet samt påført Textile Cleaner, Microfibre Cleaner eller Wool & Hair Cleaner alt efter hvilken stoftype, der skal rengøres. Microfiberkluden rulles sammen om en svamp. Stoffet rengøres ved at trække kluden frem og tilbage over stoffet på hele fladen. På den måde løftes snavset væk fra stoffet og op i kluden. Lad tørre, og støvsug derefter stoffet.
For at opnå en forstærket effekt mod pletter på stoffet kan det behandles med Textile Protection, inden møblet tages i brug, og derefter 1-3 gange årligt eller efter behov. Spray hele møblet med en afstand på ca. 30 cm. Sørg for en god ventilation underbehandlingen.

Tips & Råd:
Placer ikke møblet for tæt på en varmekilde, f.eks. brændeovn, radiator osv. Sørg for at der er ca. 20-30 cm luft mellem møblet og varmekilden.
Beskyt møblet mod direkte sollys. Dæk evt. møblerne til, hvis du ikke er hjemme over en længere periode. UV-stråling er i stand til at blege møbelstof, specielt stærke farver. Vær opmærksom på at cowboybukser og lignende stof kan give afsmitning på møbler.
Hvis møblerne har løse sæder/hynder, byttes disse rundt, således at man opnår en jævn slitage.

Textile Kit

Når uheldet er ude

Det er ikke et spørgsmål, om man spilder på sine møbler, men om hvornår det sker!
I tilfælde af pletter på stof er løsningen varierende, alt afhængig af hvilken type materiale og egenskaber, der er tale om. Mange tekstiler tåler kun kemisk rens, og tåler således ikke vand eller vandbaserede produkter. Læs altid hvad der står i producentens plejevejledning. Det er også vigtigt, inden behandlingen påbegyndes, altid at teste produktet på et sted, der ikke er for synligt.
  • De fleste pletter kan fjernes med vand, Textile Cleaner eller Stain away

  • Jo før man behandler en plet, jo nemmere er det at fjerne den.

  • Lav altid en test på et ikke synligt sted inden behandling for at tjekke farveægthed mm.

  • Hvis muligt, skrab rester af pletten væk med en sløv kniv.

  • Hvis muligt, fjern pletten fra tekstilens bagside.

  • Placer tilstrækkeligt med ufarvet papir eller tekstilmateriale på undersiden af det plettede område.

  • Bearbejd pletten med cirkulære bevægelser fra plettens yderkant ind mod centrum ved at duppe op og ned. Gnid ikke da det slider på stoffet.

  • Man kan evt. “tromme” med en opvaskebørste på pletten, det gør at pletten løsnes hurtigere.

  • Undgå skjolder efter behandling ved at fugte et helt område – evt. fra syning til syning.

  • Find ud af hvilken type af plet, der er tale om. Vandbaseret, fedtbaseret, løsningsmiddelbaseret osv. På den måde kan du få bedre og hurtigere hjælp ved behov.

Ofte stillede spørgsmål

Svar: Man kan sagtens vaske betrækket(hvis producentens anvisninger foreskriver det) efter behandling med Textile Protection. Dog forsvinder beskyttelsen efter vask, så det er vigtigt at imprægnere sofaen igen. Hvor længe en behandling holder, kommer an på hvor meget sofaen anvendes. Prøv at slip en dråbe vand på sofaen, for at se om beskyttelsen fortsat virker.

Svar: I ren uld er der lanolin, som er stoffets naturlige beskyttelse. Da Textile Cleaner har en relativ høj PH-værdi, kan den skade lanolinen. Derfor har Leather Master udviklet en Wool & Hair Cleaner med en lavere PH-værdi, da dette er den mest korrekte måde at rengøre ren uld. Produktet fungerer også til koskind og uldklæder.

Svar: Hvis sofaen er behandlet med Textile Protection og siden er tørret op, er det ikke farligt. Vores produkter indeholder en flourcarbon som IKKE er vandopløseligt. Dvs. at hvis dit barn eksempelvis slikker på en behandlet overflade, er der ingen fare for, at stoffet optages i kroppen.

Svar: PFOA/PFOS er et kemisk stof, der er meget vanskeligt for naturen at nedbryde. Netop derfor indeholder vores imprægnering ikke PFOA/PFOS.

Svar: Hæld husholdningssprit i en eller flere skåle og placer under møblet. På den måde vil spritdampene går op i gennem stoffet. Pak evt. møblet ind i plast for en bedre virkning. Lad sofaen stå i ca. 5 dage.

Svar: Tryk Stain Away ud på pletten og dup væsken ind i stoffet. Hvis ikke pletten forsvinder gentages behandlingen og lad skummet sidde lidt tid.For at forhindre skjolder væddes et større område – eller ud til nærmeste syning.

Køb produkterne her

KØB HER

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

UDFYLD POPUP KONTAKT FORMULAR HERUNDER ELLER RING PÅ +4546155025

SÅ VIL VI GØRE ALT HVAD VI KAN FOR AT GIVE DIG ET HURTIGT SVAR.

KONTAKT OS